Forfatter og foredragsholder

Jeg er en ildsjæl og inspirator. Til daglig arbejder jeg på Århus Universitetshospital.

Jeg er en erfaren formidler og holder af munter dialog med både børn, unge og voksne tilhørere både i foreninger og virksomheder og skoler. Jeg har skrevet flere bøger og mange artikler bl.a. til Netdoktor, har ugentlig brevkasse i ugebladet SØNDAG og skriver klummer i Kristeligt Dagblad.

For nogle år siden medvirkede jeg som kosteksperten i DR1's programserie "By på skrump".

Jeg er uddannet diætist i 1991, har arbejdet som mediemedarbejder og siden ernæringschef i Mejeriforeningen, produktudvikler hos det daværende Kjeldsens småkager, hvor jeg bl.a.var med til udvikling af Alt-i-een-kiksen, og sidenhen souschef hos køkkenchef Michel Michaud på vinslottet Château de Périgny i Frankrig.

Jeg fungerede desuden nogle år som projektleder i Sundhedsfremmeafdelingen i det gl. Vejle Amt og var her ofte med i udvikling af events og forandringer i sundhedsvæsenet, bl.a. projekteringen af Livsstilscentret Brædstrup, som dengang var udtryk for banebrydende nytænkning. Jeg har i en årrække været redaktør af fagbladet Diætisten. Jeg er på 10. år sagkyndig diætist i Patientombuddet. Jeg er censor ved flere uddannelsesinstitutioner.

Jeg bor i Risskov med min mand Søren og vores børn.

I fritiden hopper jeg gerne i vandet og cykler helst til alt, uanset vejr og vind.

Fra syndefald til mandefald og sure sild

Læs med i en af mine månedlige klummer fra Kristeligt Dagblad Se artikel

Den store grønsagsdyst

Vi skal bruge et par søde familier, der har lyst til at lege og lære lidt to aftener i uge 27 og den 9. august hele dagen. Man kan vinde en måneds grøntforbrug og en middag på restaurant. Se artikel om dysten

Nu med opdaterede kostråd

To af mine bøger er nu tilgængelige på saxo.com med opdaterede kostråd i pdf-udgaver til 30 kr. stykket.
Grove Løjer - Tid til en sundere familie
Spis dig let - Sunde vaner der holder

Guiden til småbørnsfamilier

Sundhedsplejersker og diætister får nu en ny vejledning med under armen ud til småbørnsfamilier, vuggestuer, børnehaver og andre institutioner. Jeg er så heldig, at jeg som diætist har fået lov at være med til at udvikle den nye folder. Jeg møder mange forældre, der har svært ved at sortere i alle de gode råd om ernæring og mad, og der kan en praktisk guide baseret på masser af praktisk erfaring og solid forskning forhåbentlig hjælpe.
SE den nye guide ”Mad til børn – fra skemad til madpakker

Ti nye bud – en rettesnor i madjunglen

Læs her min klumme fra Kristeligt Dagblad




Skal du have ro?

Så er en tur i kajak et godt valg. Kajaksport er blevet en af de allermest populære, for på vandet kan vi være alene - i fred og ro med pagaj og bølgeskvulp. Læs her artiklen med mine forslag til nem turmad bragt i bladet Havkajakroerne. Link til turmad

Madpakker er kommet for at blive...

Jeg holder oplæg om børn og mad i vuggestuer og børnehaver og dagplejetilbud for tiden. For midt i opvask, støvsugning, gæster, grin, arbejde og sure sokker skal vi altså også lige nå hyggen om bordet og en pokkers masse sund mad, hvis vi skal leve op til de officielle anbefalinger. Hvordan gør vi det uden at tabe pusten? Bl.a. ved at acceptere at vi ikke kan gøre det hele helt rigtigt hele tiden. Og at madpakker er kommet for at blive, så vi kan lige så godt øve os i at holde af dem. Det er ikke uden grund de kaldes en kærlig hilsen hjemme fra. Vil du gøre det bare lidt bedre, kan du lave en madpakkeplan. Med den kan I sætte madpakkerne i system en tid, for så er det knapt så uoverskueligt at fabrikere 5 eller 10 madpakker hver dag. Ernærings- og smagsmæssigt er madpakker en vigtig del af vore børns sundhed. Måske skal I kaste fokus på madpakker og mellemmåltider og droppe ambitionen om at sætte varm mad på bordet hver aften. De fleste børn elsker kold mad, de selv kan være med til at "smøre". Og med et fad gnavegrønt er der masser af vitaminer til hovedet.

Glæd dig over E330!

Læs her hvorfor vi ikke altid skal være bange for kemi.
Klummen har været bragt i Kristeligt Dagblad i april.
Læs her min klumme i Kristeligt Dagblad

Grovhygge i ulvetimen

Grovhygge i ulvetimen - få inspiration i denne video

Den store grønsagsdyst

Læs her min klumme fra Kristeligt Dagblad

En god dag

Coop donerede "Spis dig let"-bogen til salg ved et velgørenhedsarrangement for afrikanske kvinder, og jeg signerede og holdt foredrag. En sød deltager sendte mig dette foto som tak for en inspirerende dag.








Tak for alle farverne

En af mine månedlige sysler er at skrive klummer til Kristeligt Dagblads bagside i Liv og Sjæl-sektionen hver fredag. Her er en, der "giver lyst at sætte tænderne i farverige grøntsager", som en læser mailede til mig efterfølgende. Tak for den respons. Læs her min klumme i Kristeligt Dagblad

S.O.S. SOVS

Jeg har fået en kogebog - ”Sovs med Hjerteforeningen”. Fin lille bog med dip og dressinger og dejlig sovs. Klikker man ind på Diabetesforeningens hjemmeside, kan man finde fem film om sovs. I min seneste bog ”Grove løjer” har jeg også vovet at fylde flere sider med SOVS. Måske er sovs ved at blive hverdagsmad og endda lastefrit igen. Endelig! Jeg har sukket efter sovs’ legalitet, siden sovs i lidt for rigelige mængder og fede udgaver blev bandlyst og bortvist fra middagsbordene. Bearnaisesovs, persillesovs og brun sovs er ikke uforenelige med sund mad til hverdag og fest. Tværtimod. Pulversovs, persillesovs eller purerede grøntsager får nemlig ofte en større mængde grøntsager til at glide ned, og madoplevelsen med vinterens grove grøntsager bliver anderledes let og lystig med lidt smørelse og noget at dyppe i. Læs mere om Sauce eller sovs her.

Hvidkålsgryde

Lad halvdelen af olien blive varm i en stor gryde. Brun kødet i ca. 2 min. og tag det op. Lad resten af olien blive varm og svits porrer, ærter og hvidkål i ca. 3 min. Kom kødet tilbage i gryden sammen med vand, ingefær, sojasauce, honning, salt og peber. Kog hvidkålsblandingen ved jævn varme og under låg i ca. 3 min. Tag låget af gryden og kog i yderligere ca. 3 min. ved kraftig varme og under omrøring. Smag til. Kom hvidkål med ingefær og soja i en stor skål. Drys med peanuts og server med blommer, yoghurt og ekstra sojasauce.

Kål på bacillerne

Det er højsæson for influenza. Skynd dig at nyde kål i lange baner - og boost dit immunforsvar til endnu et par seje vintermåneder. I mit barndomshjem fik vi denne kålgryde flere gange om måneden, her i en udgave lavet til min bog "Spis dig let". Læs her min klumme i Kristeligt Dagblad

Inddrag børnene så meget som muligt i madlavningen

Næsten tredive heldige og entusiastiske skoleklasser har indtil nu været med i FDB's aktivitet "Restaurant GoCook", hvor børnene bl.a. laver festlig grøn buffet til deres forældre. Læs mere på FDB's hjemmeside. Arrangør er aktive folk omkring den lokale skoles nærmeste Kvickly eller Brugs. (link til FDB)


Vil du også være sund og skøn?

Læs mine og andre SØNDAGS-kollegers råd om mangt og meget lige her (link til SØNDAG)

Hyldest til fælleskabet

Læs her min klumme i SØNDAG

Godt og vel på den anden side af sultegrænsen

Læs her min klumme i Kristeligt Dagblad










Spis varieret og drop proteinrige sportsbarer

Drømmer du også om faste muskler i stedet for mormorarme og mavefedt? Så må træning og en god dosis proteinpulver, proteindrikke og proteinbarer være lige det, der skal til for at øge muskeltilvæksten – eller hvad? Nej! Disse proteinrige sportsprodukter har ikke vist sig bedre til at øge muskeltilvæksten end almindelige proteinrige fødevarer, og det er ikke nødvendigt med et højere proteinindtag end det, der kan dækkes med en almindelig sund og varieret kost, som også dækker energibehovet. Spiser du en varieret kost og efter kostrådene får du tilstrækkeligt med protein til at bygge musklerne op. Når du styrketræner på motionsniveau, er det derfor ikke nødvendigt med et ekstra proteintilskud. Har du trænet hård styrkekrævende fysisk aktivitet som fx styrketræning kan du dog med fordel spise eller drikke noget proteinholdigt, fx skummemælk lige efter træning. Her er kroppen særlig parat til at modtage proteiner til at opbygge musklerne.

Hedder det forbrænding eller stofskifte?

Hvad er forskellen på kroppens forbrænding og på betegnelsen stofskifte? Hvorfor bliver man overvægtig? Energistofskiftet, som det helt korrekt nok må kaldes, kaldes også for kroppens metabolisme, energiforbrænding, stofomsætning, stofskifte, forbrænding mv. Energistofskiftet er de uendeligt mange kemiske processer, der konstant omsætter luft, mad og andre materialer til stoffer, som kroppen har brug for, så den kan fungere. Energistofskiftet er den energimængde, som frigøres i kroppen til dækning af cellernes energibehov. De enkelte cellers energibehov varierer meget afhængigt af deres funktion og aktivitetsniveau. Er man overvægtig, har man bevæget sig for lidt eller indtaget for mange kalorier i forhold til, hvad ens krop har brug for og kan forbrænde. De ekstra kalorier bliver lagret i kroppen som fedt, uanset om det er kulhydrater, fedt, protein eller alkohol, du har indtaget. Mekanismen er jo for så vidt fornuftig nok, altså at vi kan spise, når der er mad nok og lagre til de dage, hvor forrådet ikke rækker. På den måde kan vi bruge af vores reservelager, hvis vi kommer i underskud af energi. Nu om stunder, med frit valg på alle hylder 24 timer i døgnet, udgør det dog en fare, at vi både er så gode til at lagre mad, samtidig med at vi faktisk har alt for meget mad tilgængeligt lige for næsen af os døgnet rundt. Selv om stofskiftet i det store og hele er det samme for os alle, er der individuelle forskelle. Ser man overordnet på vores stofskifte, så har mennesker med en stor muskelmasse også et højere energistofskifte, da der næsten ingen forbrænding sker i fedtdepoterne. Det vil sige, at der vil være en højere fedtforbrænding tilstede, også kaldet fedtoxidation, på grund af en højere omsætning af energi i musklerne. Det er også derfor, at man ser det største vægttab i kombinationen af diætomlægning og fysisk aktivitet.

JEG GLÆDER MIG

Jeg glæder mig til i efteråret at besøge rigtig mange af Danmarks håb - nemlig en snes 6. klasser der har taget imod FDBs enestående og endda gratis tilbud om en forrygende og festlig eftermiddag i køkkenet. Børnenes forældre skal opleve foredrag og en blæret børnerestaurant så de kan få genskabt fællesskabet og dialogen omkring maden derhjemme med deres børn og unge. Se materiale fra FDB forum her.

BYG ET BASISLAGER

Et godt basislager kan spare dig for mange penge og indkøbsture og sikre sundheden ved kødgryderne. Og mangler du inspiration til opskrifter med masser af smag og få kalorier så kig med her: Opskrifter

3-5% er laktoseintolerante

Er du en af dem, kan du glæde dig over, at der nu er laktosefri mælk og piskefløde på markedet. Men husk også, at mange med laktoseintolerans sagtens kan tåle mejeriprodukter, men må indtage lidt mindre af gangen. Prøv dig frem og læs mere om laktoseintolerans, fx i Arlas "Laktoseguide", hvor du også kan se en oversigt over, hvor meget laktose forskellige mejeriprodukter indeholder. Du kan finde den elektronisk på linket her

Beregn dit kalkindtag

For at forebygge knogleskørhed er det vigtigt at få kalk nok. Hvis du er i tvivl om dit indtag, kan du ret nemt beregne det. Notér dit indtag af mælkeprodukter og gang antal deciliter med 120 mg. Notér desuden hvor mange skiver ost du spiser og gang antallet af skiver med 120 mg. Læg hertil 300 mg som kommer fra alle de øvrige fødevarer, vi indtager. Herved får du dit indtag i alt pr. dag. Hvis du lander på mindre end 1000 mg har du behov for et kalktilskud. Hvis du får mere end 1000 mg, kan du overveje om du skal tage en kalktablet, hvis du er i risiko for at udvikle osteoporose. Hvis du får mere end 1500 mg er indtaget i den grad i orden. Husk at regne kalk fra evt. vitaminpiller med.

Livet kræver en kaffepause

Jeg er klummeskriver og en del af sundhedspanelet hver fredag hos Kristeligt Dagblad.

Læs her min første klumme - om kaffe, som er sundt - eller er det mon?

Velbekomme på "Restaurant Grove løjer"

I det nye år skal jeg af sted ud i landet og møde børn, der boltrer sig i hjemkundskab. Faget har trange kår, men desto bedre er det, at FDB har ressourcer til at have fokus på børn og unges manglende muligheder for at tilegne sig madkundskaber derhjemme og i skolerne. Jeg besøger en skoleklasse om eftermiddag og guider børnene i køkkenet og snakker god mad og gode madvaner med børnene. Derefter bliver forældrene inviteret til middag, og det er børnene, der laver maden. Inden fællesspisningen holder jeg et muntert foredrag for forældrene om gode madvaner i familien og om at bruge tiden i køkken sammen med familien. På Madværks hjemmeside kan du læse mere om Restaurant Grove løjer.

Minimér indtagelsen af svovl i vin - drik gløgg af gammel vin

Der findes ingen gode vine uden mikroskopiske mængder sulfitter, som også kaldes svovl. Til gengæld bruger gode vinmagere i reglen ikke andre tilsætningsstoffer. Hvis du vil minimere indtagelsen af sulfitter skal du

Har du også lyst til at lære mere om vin, kan du klikke ind på Vin 300 Lars Bülow leverer bl.a. hvert kvartal en nøje udvalgt selektion af vine i sin smagekasse.

Det er lige noget for mig, der holder af at nyde vin som de gør i Sydeuropa - æstetiske mundfulde i små mængder. Jeg vil nemlig gerne slå et slag for en mere SMAGFULD måde at drikke vin på i DK. Oplev hver mundfuld i stedet for automatisk at bælle ti.

Apropros julefrokoster...

Nyd gerne alkohol sammen med et godt måltid, fordi mad i mavesækken aktiverer et enzym, der nedbryder alkohol. På den måde optager du lidt mindre alkohol. Mad i maven gør også, at alkoholen optages langsommere, så du ikke lige pludselig bliver mere fuld end du synes om. Mad i forbindelse med alkohol forebygger også, at man får det dårligt som følge af blodsukkerfald efter indtagelse af alkohol på tom mave. Og det kan jo være godt at vide i disse julefrokosttider! Alkohol skader i øvrigt vores krop uanset hvad og i hvilken form det drikkes, så det er svært som diætist at anbefale det. Men - det drikkes det jo heldigvis alligevel.

Quiz og vind 5.000 kr.

I ugerne 44-46 kan forbrugerne teste deres viden om Nøglehullet ved at svare på 4 hurtige spørgsmål på noeglehullet.dk . Det vil også være muligt at deltage i lodtrækningen om præmierne ved at deltage i SMS-konkurrencen i DSB S-tog og Arriva tog og busser. Hovedpræmie er på 5.000 kr. - og de knapt helt så heldige kan vinde bl.a. 10 stk. af min og FDB's bog "Grove løjer - tid til en sundere familie".





Motivation - den vigtigste ingrediens

Se videoklip om motivation her

Læs i SØNDAG...

om min vurdering af kaffe - er det sundt eller ej...og hvor meget eller lidt skal der til?

En god morgen starter i dag

Jeg er blevet interviewet til alive.dk. Journalisten ønskede gode eksempler på, hvordan man kan give sin travle dag en sund start. Emnet er relevant, for mere end halvdelen af os spiser flere smuldrede småkager i form af en sukkersød morgenmads-variant end havregryn og fuldkornsbrød. Ikke godt for krop og sjæl der skal i gang med en hel dags dont. Mit vigtigste budskab er at planlægge, hvad du vil spise til morgenmad aftenen før. Ellers bliver det nemt det samme som i går og i forgårs og ikke nødvendigvis det, du egentlig godt ville byde dig selv for velværets skyld, men det, der lige er til at nuppe i farten. Skræl og skær om aftenen et lille fad med gnavegrønt og frugt i mundrette bidder, som du kan gå og nippe af, mens alle mogenritualerne overstås. Og nyd at du allerede fra morgenstunden er på forkant med sundheden og har tanket op, så dagen bare kan komme an. Meget har vi ikke kontrol over i livet - men vi kan starte vores dag bedst muligt ved at gøre noget godt for os selv. Ved du, at du ikke er til morgenmad, når du slår øjnene op, så pak en dejlig pose med groft og grønt om aftenen, mens du er i stand til at tænke klart - lige til at hive ud af køleskabet og ned i tasken på vej ud af døren. Du kan finde masser af ideer til sunde morgenmenuer i mine bøger - grønne smoothies, skønne amagermadder, frosne fuldkornsboller med fyld, grød af kerner og korn i let søde varianter, frugtpalet og meget mere.

"An apple a day keeps the doctor away"

Frugterne hænger til overflod på træerne i haverne. Hos os bugner vores små træer af imponerende mængder af blommer og æbler - fulde af smag - og fulde af antioxidanter og masser af kostfibre. Kostfibre er mere end kedelige klidboller, det er sprøde, bløde, saftige frugter der både smager godt og styrker immunforsvar, tarmfunktion og forebygger alverdens sygdomme. Noget af det jeg er mest optaget af at læse om for tiden er - kostfibre - fra både fuldkorn, frugt og grønsager. Mange af os får for få fibre. Så hurra for de danske frugthaver - og fibrene i blommer, pærer og æbler - som formentlig danner grundlag for ordsproget "an apple a day keeps the doctor away". Brug de søde, syrlige frugter i efterårets grove salater så du slet ikke kan holde op med at spise. Spidskål med æbler, sojaristede mandler og en dressing af dijonaise og balsamico er husets favorit lige nu. Har du brug for en nøjagtig opskrift, kan du finde den i bogen Spis dig let.

Hvilken madkultur eller ernæringsreligion skal vi bekende os til i dette efterår?

Jeg er ved at forberede nogle af mine foredrag. Et af dem, jeg er blevet bedt om at holde, skal handle om vor tids sundhedsreligiøse tilgang til vores madkultur. Mange forskellige følelsesladede og forskningsbaserede ernæringskulturer bidrager i disse år til udviklingen af madkulturen i Danmark. Når jeg vejleder patienter i min daglige kliniske praksis på Aarhus Universitetshospital, møder jeg både mange forskellige madkulturer og mindst lige så mange selvbestaltede, ofte restriktive, komplicerede diæter, som er sammensat af en vis portion sund fornuft i blandet ny viden - og mange myter. Siden ny forskning har vist, at det er hensigtsmæssigt at begrænse indtaget af især forarbejdet kød fra firbenede dyr, er flere blevet vegetarer eller veganere. Respekt for dem, for det er rigtig godt at spise groft og grønt. Men ikke på alle ernæringsfelter er der grund til at gå til yderligheder. Kød er et fint krydderi, dvs. anvendelse af det i små mængder på toppen af en salat eller i bunden af en gryderet kan være med til at fornøje smagsløgene yderligere. Problemet er nok, at vi pga. vestens overflod med frit valg og bugnende bjerge på alle hylder 24 timer i døgnet har glemt, at vi ikke behøver jage efter mest muligt hele tiden lige som vore forfædre. Hvilken madkultur eller ernæringsreligion skal vi så bekende os til i efteråret, hvis vi gerne vil spise godt og samtidig gøre noget for sundheden? Hvilke fødevarer skal vi absolut undlade og er det alligevel bedst helt at undlade fx kødet? Jeg har selv prøvet det meste - fastekure, udrensningskure, hvidløgskuren, vegetarisk levevis og mindst tyve andre restriktive diætregimer. Derfor er det heller ikke så svært at sætte sig i patientens sted og vejlede både kulhydratanorektikere og proteinmisbrugere. Efter min vurdering er ALT tilladt. Det kommer naturligvis an på, hvor tit vi spiser en given fødevare og hvor meget, men hvis man holder sig til min håndmodel med "fire af det grove og én af det sjove", både når det gælder gryderetter, salater og måltider, hyggetallerkener og hurtige måltider, så ser jeg, at man både kan holde vægten og leve gevaldig sundt. Sådan cirka fire dele lækre grove grøntsager i salatfadet og en del fetatern og dejlig dressing og et sprødt drys af ristede solsikkekerner vendt i lidt honning oven på - det tilgodeser både den søde og sprøde tand og det tilgodeser sundheden. P.t. er en god blanding gnavegrønt ved hånden i bilen, fire dele kartofler og kål og en del kød som krydderi til aftenmad, og så et par cykelture og ditto antal chokolader for at holde balancen mit mest realistiske bud på en bæredygtig ernæringsfilosofi, for jeg hverken kan eller vil leve asketisk eller restriktivt. Skej ud og ryd op – og nyd begge dele.

Husk både smag og konsistens i dit mellemmåltid

Et af de spørgsmål jeg oftest får er: Hvad kan jeg spise, når jeg er lækkersulten og gerne vil passe på vægten og ikke kan lade mig friste af gulerødder og knækbrød hver gang? Det er vigtigt, der er et sundt alternativ til det, hjernen umiddelbart drømmer om - knas og slik i mundrette matador-mix-bidder. Læs mere om det - og hvordan du får planlagt de sunde mellemmåltider i en travl hverdag i mine bøger ”Spis dig let” og "Grove løjer". Måske kan nogle af nedenståendesnacks på under 100 kalorier give lidt variation:

Spis brød til...

Kulhydratforskrækkelsen og proteinbegejstringen florerer. Men spis brød til. Vil man leve sundt og lækkert og varieret er der masser af plads til fuldkornsbrød, både rugbrød og lysere udgaver, til måltiderne. Gode, smagfulde brød, der smager af meget mere end gær og mel, giver en mæthed, der rækker ud over mavesækken. Jeg lægger dej om aftenen flere gange om ugen og bager lynhurtigt morgenmadsboller, madpakkehorn og mellemmåltidslækkerier. For at få lidt ny inspiration til brødbagningen herhjemme tog jeg forleden på bagekursus hos Mads og Bo, to totalt garvede og entusiastiske kokke, der til sammen udgør Beta Food Consultancy and Private Dining, og lærte deres måde at bage surdejsbrød, focaccia og rugknækbrød. Vi bagte, smagte og da jeg cyklede hjem med cykelkurven fuld af ægte, godt brød var jeg helt høj! Et fantastisk kursus - som hver gang hurtigt overtegnes men prøv lykken på www.betabeta.dk, hvis du vil bage brød, der er bedre end Emmerys! Og selvom der er både masser af hvidt mel og skøn olivenolie i og på, er der plads til det "sjove" brød, når blot vi husker at spise allermest af det grove.

Motivation - den vigtigste ingrediens

Se her.


Spicy rabarber

Rabarber er en af de grønsager, der må have følgeskab af andre smagsgivere for ikke bare at være hvinende sure. Til gengæld er det forunderligt, hvordan rabarber smager fantastisk, hvad enten de er i en tærte med marcipan, som rødgrød, som kompot på yoghurt eller - som her i en skarp chutney med skiver af rødløg, hele peberkorn, chili i bittesmå tern, masser af friskrevet ingefær og selvfølgelig noget sødt, fx sukker - eller sødemiddel hvis det er nemmere at holde sommervægten på den måde. Kog det hele i så kort tid, at rabarberne endnu har nogenlunde form. Spis det til de nye kartofler og kylling og masser af skøn salat.

Mad i det blå giver livet fylde

I denne uges SØNDAG handler min klumme bl.a.om, at det er muligt at lave mad udendørs også uden udekøkken eller Weber-grill. Bålmad er en mere primitiv form for både grill og udekøkken – og det kan skabe en helt speciel stemning at sidde i skæret fra bålet, når mørket falder på. Bålmad er slowfood og en skøn kontrast i min hektiske hverdag med varmluftovn, keramiske induktionskogeplader med fingertouch og masser af varmt vand i hanerne. Nutidens massevis af muligheder for moderne bekvemmeligheder, hvor behovet er hurtige løsninger i et hæsblæsende tempo, giver mig behov for at opleve en modvægt i ny og næ. Derfor er simpel mad i det blå og bålmad blevet en ramme for gode oplevelser med familie og venner. Læs mere i SØNDAG - Glædelig midsommer!

Vaner kan være farlige

"Vaner begynder som edderkoppespind og ender som lænker", siger et kinesisk ordsprog.

Grovhygge i ulvetimen

For mange is, nutella-madder eller kiks om eftermiddagen? Se hvordan en børnefamilie får mere frugt og grønt her.

Kartofler er sjove - og sunde

Lige nu hvor de nye kartofler er allerbedst, får jeg mange spørgsmål om kartofler er sunde og om de feder. Kartofler indeholder mange kulhydrater, fibre, vitaminer og mineraler og intet fedt. Hvis du vil opnå størst mæthed for færrest kalorier, skal du spise kartofler. "Læs mere om kartofler og sundhed her".

Ny bog

Brug en god lang sommer med mere tid end i jeres travle hverdag til at øve jer i sjovere og sundere madvaner derhjemme. Få masser af inspiration og nemme opskrifter med min seneste bog "Grove løjer - tid til en sundere familie" som kan købes i boghandler og i Coops butikker (Brugsen og Kvickly) og lige her på nettorvet.







Kartoffeldyr på terrassen

Vi skal have besøg af flere hold gode venner til tidlig aftensmad. Da vi alle er aktive mennesker, der gerne vil nå andet end kødgryderne på denne anden pinsedag, men som også holder af god mad, mødes vi til sammenskudsgilde - vi laver salaterne og bager brødet, og de andre kommer hver med et sommerligt tilbehør. Vi mødes sidst på eftermiddagen, så vi kan nå at sludre og blive opdateret på stort og småt, inden vi skal spise.

Det er hyggeligt at snakke, og det er sjovt at lave noget sammen. Så derfor skal vi lave kartoffeldyr! Inspirationen kommer fra Tina Dalbøge, som jeg har haft den glæde at møde her i foråret. Hun er en genial kursusholder og møder erhvervslivet med udfordringer, hvor der kun må bruges få og “skæve” genbrugsmaterialer - og det er utroligt, hvad der på ingen tid opstår af inspirerende snak og sjove skabninger. Har jeg tre ledige minutter, må jeg lige ind på Tinas blog - www.tinadalboge.dk og se, hvad hun NU har skrevet om af kreative påfund. Hvis du har lyst at lave kartoffeldyr med evt. gamle kartofler, nu hvor de nye totalt har udkonkurreret de gamle, kan du "se Tina lave kartoffeldyr her" Lige nu udlodder Tina bøger på sin blog, så klik ind og deltag og vind Tinas sjove, simple, poetiske bog "Førstehjælp til fantasien".

Nu spiser vi ukrudtet...

Det vokser og vokser - også hos os. Tidligt i morges lugede jeg sammen med vores mindste på 6 år og mens den bortløbne kanin tidligere var aftager af mange kubikmeter skvalderkål, tog vi en kurvfuld med ind i køkkenet og vaskede og hakkede det og lod det være "spinaten" i "spinatbollerne", som i dagens anledning er omdøbt til skvalderkålboller. Jeg var lidt betænkelig, for det er ikke længere små, lækre skud haven kan mønstre, men store grove blade - som smager lige skarpt nok. I bollerne smagte de derimod himmelsk! Eller hvad det nu var, der smagte himmelsk - for jeg slumpede jo som sædvanlig fra skuffer og skabe. I kan vælge en god grunddej, søde den lidt ekstra og se, om I tør putte ukrudt fra jeres have i.

Børnene klarer madpakkerne

Træt af børnenes halvspiste madpakker? Et tip til at komme de halvspiste madpakker til livs er at lade børnene smøre dem selv - Se her.


FÅ DIT HELT EGET FOREDRAG

Trænger I til et godt grin og en god portion ny viden og selverkendelse? Eller et mere sagligt, seriøst oplæg? Gennem grundig briefing og ideudvikling finder vi vinklen på lige netop det foredrag, der skal give dagens tilhørere inspiration til fx et serviceeftersyn af kosten og skabe mere plads til madglæde, flere P-tærter og pilsnere, mere rødvin og Rittersport og færre trævlede stængler bladselleri.

Jeg er en erfaren formidler og har mange referencer fra både små og store forsamlinger af både børn og voksne.

Mit kernebudskab er, at vi skal droppe idealet om at gøre det hele helt rigtigt hele tiden, og i stedet med små, stabile skridt nå allerbedst i mål med varige ændringer.


SJOV MED BØRN

Arbejdende værksted hvor børn fra 4-14 år gerne må lege med maden - og skabe deres egen pæreprinsesse eller rosenkålsrod

MADVÆRKSTED Flere grove løjer og slut med kræsne børn - se link FDB

SKOLER Mad eller hvad? FDB arrangerede i foråret en konkurrence for landets hjemkundskabsklasser. Se vinderne og filmklip på www.fdb.dk/Skolekontakten. Hør FDB Skolekontakten om muligheden for at få mig ud til netop jeres børn.

VIRKSOMHEDER Holder I temadag på kontoret eller helt ude i skoven? Mulighed for både åndelig føde og festlige events hvor tilhørerne selv tilbereder maden ud fra principper om de FEM GRUNDSMAGE.

KUNDEPLEJE Giv dine kunder en kærlig hilsen med et fornøjeligt foredrag om hvordan de passer rigtig godt på sig selv og får foræret 14 år mere.



Grove løjer for børn med FDB 2010



















Jeg er en erfaren formidler, også på skrift. Min seneste bog "Grove løjer - tid til en sundere familie" kan netop nu købes i alle Coops butikker. I 2010 udgav jeg sammen med FDB bogen "Spis dig let - sunde vaner der holder" som er solgt i 20.000 eksemplarer. Bogen "Ernæring og sygepleje" fra Munksgaard om klinisk sygepleje er anvendt på mange sygehuse og uddannelser siden udgivelsen i 2004. Jeg har ligeledes skrevet bogen om at turde udvikling, "Fra Klods Major til Klods Hans", og har i sambarbejde med kompetente kolleger på Skejby skrevet bogen "At leve med hiv".

SENESTE ARTIKLER på Netdoktor.















Brug en god lang sommer med mere tid end i jeres travle hverdag til at øve jer i sjovere og sundere madvaner derhjemme. Få masser af inspiration og nemme opskrifter med min seneste bog "Grove løjer - tid til en sundere familie" som kan købes i boghandler og i Coops butikker (Brugsen og Kvickly) og lige her på nettorvet.


MASSER AF REFERENCER PÅ VEJ - SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE. I mellemtiden må du meget gerne kontakte mig for referencer.


Jeg har medvirket som kostekspert i DR's ´program "By på skrump".
Se også DR's hjemmeside


Jeg er brevkasseredaktør og skribent i ugebladet Søndag.
Læs mere på Søndags hjemmeside


Jeg er vejleder og censor på

Professionsbacheloruddannelsen Ernæring og sundhed VIA University College i Aarhus og Sorø



















Få inspiration og praktiske tips til god og sund mad her:

Sæson for god smag
Fødevarestyrelsen
Beta Food consultancy
Hjerteforeningen
Kræftens Bekæmpelse
FDB

Find din lokale diætist her:

Foreningen af kliniske diætister

ØVRIGE SAMARBEJDSPARTNERE

Jeg har haft den glæde at møde Tina Dalbøge her i 2011. Hun er en genial kursusholder og møder erhvervslivet med udfordringer, hvor der kun må bruges få og “skæve” genbrugsmaterialer - og det er utroligt, hvad der på ingen tid opstår af inspirerende tanker og sjove skabninger. Se evt. Tinas blog - www.tinadalboge.dk og få nye ideer til kreative påfund. Hvis du har lyst at lave kartoffeldyr med dine kolleger og en rest gamle ledninger og andet ragelse fra pulterkammeret kan du "se Tina lave kartoffeldyr her"



















SKRIV EN MAIL TIL MIG ELLER RING OG LÆG GERNE BESKED PÅ MIN TELEFONSVARER HVIS JEG IKKE ER AT TRÆFFE

Aut. klinisk diætist, RD

Anne W. Ravn

Tlf. 2020 3550

Mail til Anne W. Ravn